Bukkejagt: Rigtig skovjagt på råbuk for 4-8 jægere.

Bukkejagten starter med premiere 1. maj og fortsætter til 1. september. Vi fokuserer jagten på bukke i de første uger af premieren hvor bøgen er sprunget ud, men skoven endnu ikke er helt lukket af blade. Der kan eventuelt efter forespørgsel arrangeres lokkejagt på buk omkring brunstperioden slut juli/start august.

 

Bukkejagten foregår primært fra stiger og hochsitze placeret over hele reviret. Der er noget for enhver smag uanset om du vil have åbne enge eller tæt skov hvor flittig brug af håndkikkert afslører hvor bukken står gemt og napper til de nye blade.

 

Der er også masser af muligheder for pürsch jægeren som helst vil bedrige bukkejagten til fods, det kan også kombineres alt efter gruppens størrelse og vores guides vurdering.

 

Det er ikke unormalt at man ser lige så mange grise som bukke en tidlig morgen i maj måned. Reviret er omgivet af rapsmarker hvor mange grise opholder sig om natten og derfor søger tilbage til skoven i de tidlige morgen timer.

 

Bukkejagterne foregår morgen og aften, vi kører som regel jægere på plads meget tidligt og sidder i 3-4 timer alt efter temperament. Vi tager ud igen først på aftenen og sidder til det er blevet mørkt. I løbet af dagen er der som regel behov for en middagslur, men det er også tit her vi tager ud til jagthytten som ligger i midten af reviret. Her er der masser af muligheder for at grille og sidde og nyde naturen og reviret inden aften jagten - men det bestemmer i naturligvis selv.