Vildsvinejagt: Jagtgruppe med 4 til 6 jægere i eget velplejet revier!

En vildsvinejagt foregår aften og nat (det er helt op til jer selv hvor længe i vil sidde i skoven) fra hochsitz. Der indgår 3 aftenjagter og jagterne placeres efter fuldmånelyset først og fremmest så det er til at se grisene.

Keiler med stærke tænder

Tre dages jagt med ophold!

Hochsitz ved foderpladsen "Schweinestall"

God vildsvinejagt i dejligt danskejet revir ved Kassel tilbydes. Reviret er på 600 hektar og er skønt kuperet med blandet løv- og nåleskov. Midt i reviret slynger sig en bæk omkranset af ca. 60 hektar blomster- og græseng. Reviret er beliggende ca. 40 km sydvest for Kassel, 500 km fra grænsen.

Stor fast bestand af vildsvin, råvildt og vaskebjørne. Vi tilstræber at nedlægge 60 vildsvin om året men har svært ved at følge med da grisene har det utrolig godt i reviret. Vi fodrer ca. 5.000 kg majs om året ved håndkraft! Som jæger har du mulighed for at komme med ud på den daglige foder runde i reviret og udse dig den hochsitz du tror mest på til aftenens jagt samt at kigge med på sporene fra grisenes bevægelser over natten.

Jagthuset består af en 400 år gammel fredet bygning på 850 m2 fordelt på 5 etager. Huset er nyrenoveret og indeholder bl.a. 5 doppeltværelser, 4 badeværelser, gildesal, opholdsrum med muret kakkelovn, fuldt udstyret køkken mm. Jagthuset bruges udelukkeende til jagtophold og har trofæer, jagtmøbler og jagtmalerier i alle rum.

Stort våbenskab, VW Amarok jagtbil, professionelt slagterum og vildtkøleskab er til rådighed.

Dansk jagtguide sætter af- og afhenter i reviret, hjælper med en evt. eftersøgning og bjærgning af vildtet. Reviret er velegnet både til erfarne og nye vildsvinejægere.

Jagtgrupper på 4 til 8 personer passer perfekt til reviret og huset, weekenderne omkring og lige inden fuldmåne er de bedst egnede til vildsvinejagt. Prisen indeholder tre dages jagt, opholdet i jagthuset, håndklæder, sengetøj og slutrengøring. Egen forplejning og transport til og fra Treysa. Typisk ankomst på dag 1 er ved 16-17 tiden, så er vi jagt kl 19-20. Afrejse inden middag dagen efter sidste jagt.

Ingen trofæafgif på vildsvin (incl. Kejlere uanset størrelse), vaskebjørne og råer. Bukketrofæafgift på Euro 100,00 for under et årige bukke og Euro 200,00 for flerårige bukke. Kødet kan købes og medtages til DK vakummeret ved interesse.